BYGGEMATERIALER · B2B / FAGPROFESSIONELLE
Ardex Skandinavia A/S
Google Ads & Meta Ads

Udfordring
Ardex ville øge deres markedsandel og synlighed på søgninger, der matchede deres produkter — men klikpriserne var ustabile, og kontoen fangede kun en brøkdel af de relevante søgninger. Samtidig havde deres kurser aldrig været promoveret på Meta, og pladserne blev typisk fyldt langsomt og med høje omkostninger pr. tilmelding.
Løsning
Vi overtog Google Ads-kontoen i efteråret 2024 og byggede den om med fokus på Impression Share — markedsandelen af de søgninger, Ardex reelt kunne vinde — i stedet for kun at optimere på klikpris isoleret. Sideløbende lancerede vi Ardex' første Meta-annoncering nogensinde, målrettet tilmeldinger til deres kurser.
Historien
Ardex er en af verdens førende producenter af spartelmasser, fliseklæbere og fugemasser til fagprofessionelle, med over 60 års erfaring og egne træningscentre i Danmark. Det vigtigste for dem har aldrig været det billigst mulige klik — det har været markedsandel: at blive vist, når håndværkere og fagfolk søger efter netop deres type produkter.
Da vi overtog Google Ads-kontoen i efteråret 2024, var billedet tydeligt: i oktober 2024 lå kontoens Impression Share fastlåst på kun 10% — Ardex blev altså kun vist ved én ud af ti relevante søgninger — mens den gennemsnitlige klikpris samtidig eksploderede til 24,31 kr., mod normalt 5-7 kr. Kontoen betalte markant mere for præcis samme begrænsede synlighed.
Vi byggede strukturen om med fokus på at vinde markedsandel, ikke kun at jagte den billigste klikpris isoleret. Fra november 2024 og frem mere end fordobledes Impression Share til et gennemsnit på over 21%, samtidig med at den gennemsnitlige klikpris faldt til et sundt niveau omkring 6-11 kr. Antallet af månedlige konverteringer steg fra et gennemsnit på under 7 til over 26 i samme periode.
Sideløbende lancerede vi Ardex' allerførste Meta-annoncering, målrettet tilmeldinger til deres kurser. Kampagnen kørte i 7 dage for et forbrug på 1.398 kr., før Ardex måtte stoppe den — kurset var udsolgt, med hele 3 tilmeldinger mere end den oprindelige maksimumkapacitet. Prisen pr. lead faldt fra normalt omkring 575 kr. til 58 kr. Selv medregnet vores fulde betaling for opgaven, endte det samlede kursus med at koste Ardex 6.398 kr. — mod normalt minimum 14.000 kr. for at fylde et kursus op.
Resultater
Google Ads
Meta Ads
“Vi har et super godt samarbejde med PurposeAds, og er meget tilfredse med den indsats, Jeppe og Mikkel leverer på vores Google Ads-kampagner. De er professionelle, engagerede og har virkelig formået at optimere vores annoncer, så vi får maksimal værdi for pengene. Kommunikation og sparring har været i top, og vi føler os trygge i deres hænder. Kan varmt anbefales!”
Vil I have lignende resultater?
Book en uforpligtende snak — vi kigger på jeres setup og siger ærligt, hvor potentialet ligger.